Hvem Slog Bortrykkelsen Ihjel?!

Opråb!

Af Simon Griis

Hvor blev forventningen af?

Vi hører næsten aldrig mere en prædiken om menighedens bortrykkelse i de evangeliske og åndsdøbte forsamlinger. Prædikestolene rundt om i vort land tier, når det gælder den elementære undervisning i endetidens begivenheder. Ingen taler længere om, at tiden er kort, ingen henviser til tegnene, som sker i verden og menigheden, ingen opmuntrer brødre og søstre med ordene ”Herren kommer snart!”. For år tilbage brændte det i hjerterne på tilhørerne, når prædikanten ildfuldt forkyndte om Herrens snarlige komme og menighedens oprykkelse i skyerne. En alvorlig ånd lagde sig over forsamlingerne, når han opfordrede til at være rede dag og nat, og arbejde med Evangeliet, mens det endnu var tid.

…den tid er forbi. Forventningens tid er forbi.

Men hvorfor? Hvad er der sket, siden endetidsforkyndelsen i den grad er forstummet? Hvordan kan det være, at den inderlige længsel mod Herrens dag og de kristnes bortrykkelse er stivnet og krakeleret?

Opfyldes profetierne ikke for vore øjne? 

Så vi ikke tegnene? Begyndte Gud ikke at føre sit folk jøderne tilbage til det hellige land, således at staten Israel kunne oprettes i 1948? Var det ikke et mirakel, der åbenbaredes for vore egne øjne? Et tegn på at tiden for Kristi genkomst nærmede sig, som kristne forkyndere og skribenter havde forudsagt årtier, århundreder, ja årtusinder før? Var dette ikke Skriftens klare ord, som pludselig blev opfyldt i vor egen tid med en overvældende kraft og overbevisning?

Ud af Ægypten og ind i opstandelseslivet!

Hvorfor holder vi påske?

Det er herligt med ens unger, og alle deres hv-spørgsmål. “Hvorfor holder vi påske, far?”

Man kan tale meget og længe om påske, men hvis vi skal se på det mest centrale, så bliver det i korte træk om to centrale skikkelser i Bibelen – Jesus selv og om Moses.

Vi skal se på påske nytestamentligt lys og gammeltestamenteligt lys. Vi starter med Jesus i Det Nye Testamente (NT); men vender stærkt tilbage med Moses – den Guds mand (5. Mos 33), som også sagde de berømte ord: En profet som mig (profetisk om Jesus). Moses er den mest citerede i NT – også af Jesus selv!

Hændelsen vi fejrer blev først annonceret af to mænd som stod ved Jesu grav og sagde: “Han er ikke her, Han er opstanden!” (Matt. 28:6)

Bibelstudie: Vrede i bibelen

Hvad er vrede? Hvor stammer den fra? Guddommelig eller satanisk?

Hvad siger bibelen om dette? Bliver Gud vred og hvis han gør hvad er det så for en vrede?

Eller hvad med et menneskes vrede… er vrede synd?

Og ikke mindst, hvad skal vi stille op med vreden, hvordan skal vi forholde os til den?

Dette og meget andet undersøges i denne undervisning ud fra bibelen.

 

Bliv i mig

Satan ønsker at afklæde os,
Hvad Jesus har iklædt os.
Men han vil aldrig kunne rokke ved din himmelske stilling. Sat med Kristus
Han ønsker at du skal falde tilbage I dit gamle selv, men vi er døde med Kristus
Bibelen siger
Helliggjort, idet at vi er I Ham
Helliggørelse idet Han er I os
Hvor meget helligørelses frugt der er I vores liv afhænger af, hvor meget vi bliver I Ham, den som bliver I mig, han bærer meget frugt.

Tilregnet retfærdighed

Har lovkravet fået lov til at bringe dig ud på fortvivlelsen grund? Bringe dig dertil hvor du intet håb længere har til dig selv, hvor du ikke længere kan øse af dine egne kilder, hvor den eneste frelsesmulighed du har – er i Jesus Kristus. 

Hvis du stadig forsøger at opstille din egen retfærdighed er det fordi du endnu ikke har forstået/erkendt og bøjet dig for hans retfærdighed. 

Hvad vil det sige at Kristus er lovens ophør…

At du er tilregnet retfærdighed på grund af blodet – iklædt Jesu Kristi retfærdighed… 

 

Fra frikirke til en total anderledes menighed

Af Anette Hansen 

Jeg vil fortælle, hvordan jeg har oplevet at komme fra en helt almindelig frikirke til en enkel og helt speciel , unik og anderledes menighed. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om at her var en menighed, som elskede Jesus og hans ord. Det kunne jeg slet ikke stå for, så nu vil jeg fortælle lidt om den.

Det helt centrale i gudstjenesten er, at vi lytter til Guds ord, og så er menigheden aktiv i bøn før og efter en prædiken. Her bliver der talt til ens hjerte, og Helligånden begynder lige så stille at forandre en indefra, du kan ikke være tilskuer her, vi er her for sammen at tjene Gud. Johs.4:23.

Jeg oplever menigheden som en Jesus elskende menighed. Jesus er menighedens eneste aktiv, og forkynderne oplever jeg som ydmyge tjenere, der gør sig til e’t med menigheden.

Løft jeres hoveder

Jesus siger at vi skal løfte vores hoveder. Vi skal ikke gå med sænket blik, i bekymring og ængstelse. Men bibelen taler om at have blikket rettet på Jesus og om at have et levende håb i vores hjerter. 

Vi skal ikke lade os skræmme af de skiftende tider vi lever i, men i stedet vandre som fremmede og udlændinge i denne verden.

Lydige mod “det himmelske syn” i tillid og på ham som døde og opstod for os.

 

Ingen plads til offerrollen i Kristuslivet

Skrevet af Simon Griis

Bibelen taler om en vækst i den troendes liv, en nødvendig proces, en opbyggelse i et indre liv og i et fællesskab med troende søstre og brødre. Ikke alene troslivet og menigheden, men hele skaberværket vidner om, at liv er vækst. Intet kan holde sig i live, om det ikke vokser. Stilstand er død og intethed. Liv og fuldkommengørelse er udadstræbende og opadstræbende. Som blomster strækker sig mod lyset og dyreungen vokser, således er selve livet en strækken sig efter et mål, efter en mening, ja selve meningEN med tilværelsen. 

Paulus levede ikke i stilstand, men glemmende det, der lå bagved, rakte han konstant efter det, der lå foran ham, det kald og den sejrspris, som Gud i sin alvidenhed havde lagt til rette for Paulus (Fil.3.13). Hos Paulus er der ingen apati, men snarere en vedvarende iver efter at nå ny erkendelse i Kristuslivet, ny åbenbaring i Skrifterne, nye dybder i Gudssamfundet, og en til stadighed større vækst i kærlighedslivet, først til Gud og hans Ord, og dernæst til Guds tjenere, og menighedens brødre og søstre.

At opsøge og frelse det fortabte

Skrevet af Morten Kilsholm

Thi Menneskesønnen er kommen for at opsøge og frelse det fortabte.” Luk. 19,10

Jesu sindelag er meget forskelligt fra det religiøse sindelag. Det ovennævnte skriftsted er taget fra beretningen om overtolderen Zakæus fra Jeriko – manden der kravlede op i et morbærfigentræ for at se Jesus.

Jesus bragte forstyrrelse ind i den religiøse folkemængde der stod og så på, ved at invitere sig selv ind til tolderen Zakæus. En mand som med hele sit liv viste at han var ligeglad med Israel og at det eneste der betød noget var – penge. Han havde forrådt sit eget folk og tjente nu romerne og det oven i købet så flittigt at han var blevet overtolder.

Men der var noget i hans hjerte som skabte en længsel efter at møde denne Jesus, måske fordi han at havde hørt om hvordan denne Jesus havde taget sig af en anden udstødt på vejen ind til Jeriko nemlig, Bartimæus (Luk. 18,35-43) den blinde tigger som råbte på Jesus. Denne Jesus som helbredte enhver som kom til ham og viste omsorg uden hensyn til alle de religiøses fordomme (Se evt. Luk. 19,7).

Kong David

– og karismatiske forkynderes fald 

(Skrevet af Simon Griis)

Hver gang en fremtrædende karismatisk forkynder falder i synd – det være sig herhjemme eller i det store udland – er der altid tilhængere, fans, og følgere, som præsenterer eksempler fra Bibelen som understøttelse af deres krav til den brede kristenhed om at anerkende, at den faldne tjener genrejses og genindsættes med fuld autoritet i sit tidligere hverv. Det skete med Todd Bentley, det sker mange gange, og det sker også i Danmark.

Det er klart, at tilgivelse og kærlighed er fundamentet for al tjeneste. Det er også klart, at accept og genindsættelse kan ske. Men det er en fejl at tro, at den slags mekanismer kan ske pr. automatik, bare fordi man kan citere et skriftsted. Der er omstændigheder og betingelser, som må være til stede for genrejsning og genindsættelse.

Én ting er at tale om tilgivelse, men de kræver betingelsesløs anerkendelse og accept af en fuldstændig genindsættelse i forkynderembedet. De kræver tillid, og de gør det med Bibelen i hånden.

Hvad er hellighed?

Hellighed er et tema der går igennem hele bibelen. Det er noget der er med til at beskrive Gud, hans natur og sindelag.

Hellighed bliver også tilskrevet Guds folk som et gennemgribende karaktértræk. Hvilket bl.a. kan ses i 1 Peters brev

“..men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse for der står skrevet: »I skal være hellige, for jeg er hellig.«

Det er et begreb der fylder meget i biblen men ofte giver mange problemer og misforståelser.

Men hvad er hellighed? Hvad er grundlaget for hellighed? Hvad kommer det af? Og ikke mindst hvordan ser det ud?

Åndens nådegaver del 3

Lyt til en undervisning om helligåndens 3 inspirationsgaver: profetisk tale-forskellige slags tungetale-udlæggelse af tungetale.
Lær forskellen mellem når en profet taler, og den profetiske nådegave er i brug, i kan jo alle komme til at profetere!
Men ikke alle er profeter!
Er der forskel mellem den tungetale, der er til personlig opbyggelse, og den der er til udlæggelse? Lyt med som vi gennemgår de 3 nådegaver, og må det blive dig til gavn i dit personlige liv og din forståelse, så at du kommer til at tale mere i tunger end alle de andre.
Må Gud velsigne dig kære lytter
Så at du bliver en større velsignelse hvor du går

SÅ SPØRG DOG!

Skrevet af Simon Griis

Jeg tænker ind imellem på, hvor meget vi går glip af, hvor ofte vi misforstår, og hvor tit vi ikke når Guds fulde vilje med vore liv, fordi vi ikke spørger, når vi læser Bibelen.

Vi kommer til at lægge vægt på de forkerte ting, vi forstår ikke den virkelige mening, vi når ikke til erkendelse af det egentlige, det væsentlige, fordi vi kun når halvt hen i teksten, når vi læser Bibelen, uden at se, hvad det egentlig er, Gud vil. I værste tilfælde spilder vi hele vort liv på de forkerte mål. Og hvem ønsker at spilde sit liv?

… alt dette kun fordi vi aldrig spørger, når vi læser.

Måske forstår du ikke lige, hvad jeg taler om, men jeg kan give et par eksempler. Vi kan tage brevet til Kolossenserne 1 og brevet til Efeserne 4.

I Kolossenserne 1.9 står der:

”Derfor har vi heller ikke, siden den dag vi hørte om det, holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje”

“Hvor længe, Herre?”

…om tro og troskriser.

Habakkuk undrer sig over hvorfor det går så godt for den uretfærdigeHvorfor ser det ud som om voldsmanden har frit råderum og den retfærdiges ret trædes under fode?

URETFÆRDIGHEDERNE OMKRING MIG?? Hvorfor tillader du dette Gud? Hvordan kan vi tro at ”Herren tåler ikke synet af uret”
Habakkuk vendte sig Herren i sin troskrise og SØGTE aktivt efter svar fra Herren ”Jeg vil se hvad han svarer på min bøn!” Hvad er din plan Herre – Har du én? 
Vi må stole på at Herren i sin uendelige kærlighed har en mening med det der for os ser meningsløst ud!!

 

Lazarus og hans venner

Du har ganske givet hørt beretningen om Lazarus, som Jesus vækkede fra de døde, men måske kender du alligevel ikke hele beretningen.

Du tror måske også, du kender Thomas, der tvivlede, Maria, der stod i køkkenet, og Martha, der valgte at sidde ved Jesu fødder, og måske gør du ikke alligevel. Det kan hænde, der er mere til disse personer, end du først antager. 

Måske kan vi endda lære noget af beretningen om Lazarus, og af disse tre personer, som spiller vigtige roller i hele denne opsætning.

Lyt med!

Drevet!! – af hvad eller hvem – kødelig eller åndelig

Der er nu ingen fordømmelse – for den som er i Kristus – dette er Guds værk i Kristus – du er sat fri fra Lovkravet som før bandt dig. Du har nu I KRISTUS fået del i et helt andet liv som fungerer på helt andre principper – her gælder LIVETS ÅND LOV.

Det er Åndens Liv der må regerer i vort sind – Hans længsel, Hans sind, osv. Det er dette liv som er den grundlæggende drivkraft i enhver som er født på ny – de er HIGENDE!!! Efter det åndelige. 

IKKE FORDI DE SKAL, men fordi det er blevet deres natur – de retter sig som blomstens krone efter solens stråler og deres ydre bærer derfor ”naturligt” præg af denne higen.

Åndens nådegaver del 2

En gives der tro ved den samme Ånd
Troens nådegave er Guds tro givet os ved Helligånden, der hvor vor egen tro ikke kan række længere.

Her kommer Guds tro til os med en overbevisning, så stærk at man ved man har fået det, før man modtager det!

Nådegaver til at helbrede
Virker der hvor troen bliver forkyndt, Gud har gjort sig afhængig af din og min tro, og ved at lytte til Hans ord, ved at have fællesskab med Herren, vokser troen i hjertet.

Da kan Gud begynde sin helbredelse, gennem nådegaver til at helbrede