PÅSKE, PINSE OG PANDEMI

En prædiken af Simon Griis

Jeg ved ikke, om du har tænkt over det, men vi har i år for første gang i mands minde fejret påske, næsten som den blev fejret første gang i Ægypten for 3.500 år siden.Dengang sad hebræerne isolerede i deres egne huse med blodet af et slagtet lam smurt på deres dørstolper, mens dødens engel gik i gaderne udenfor.Det var jødernes første påske.

For 2.000 år siden sad den spæde menighed også, lukket inde i deres hjem bag låste døre, mens de oplevede deres første påske, den dag Kristus som det fuldkomne offer led døden på et kors på Golgata høj.

I år har vi måttet fejre påske uden at kunne samles med familien, uden at kunne gå til gudstjeneste, og uden at kunne nyde fællesskabet i menigheden. Vi har været isolerede i vores hjem, mens coronaepidemien har lukket hele samfundet ned. 

Men vi har i år også oplevet en pinse som Israel oplevede den ved Sinai bjerg, hvor de som et frit folk modtog loven, og som disciplene oplevede det, da de på pinsedag samlede sig i frihed, og modtog Ånden fra himlen. 

Endelig, efter måneders isolation, kunne vi samle os om forkyndelsen, bønnen, lovsangen, og fælllesskabet – og det store budskab på denne dag er udgydelsen af den Hellige Ånd over hele Guds menighed.

Er dåben i og fylden af Helligånden kun for pinsefolk, apostolere, og karismatikere, eller er det for alt Guds folk?

Det er for alt Guds folk!

Prædiken 35 minutter

Comments are closed.