SÅ SPØRG DOG!

Skrevet af Simon Griis

Jeg tænker ind imellem på, hvor meget vi går glip af, hvor ofte vi misforstår, og hvor tit vi ikke når Guds fulde vilje med vore liv, fordi vi ikke spørger, når vi læser Bibelen.

Vi kommer til at lægge vægt på de forkerte ting, vi forstår ikke den virkelige mening, vi når ikke til erkendelse af det egentlige, det væsentlige, fordi vi kun når halvt hen i teksten, når vi læser Bibelen, uden at se, hvad det egentlig er, Gud vil. I værste tilfælde spilder vi hele vort liv på de forkerte mål. Og hvem ønsker at spilde sit liv?

… alt dette kun fordi vi aldrig spørger, når vi læser.

Måske forstår du ikke lige, hvad jeg taler om, men jeg kan give et par eksempler. Vi kan tage brevet til Kolossenserne 1 og brevet til Efeserne 4.

I Kolossenserne 1.9 står der:

”Derfor har vi heller ikke, siden den dag vi hørte om det, holdt op med at bede for jer. Vi beder om, at I med al visdom og åndelig indsigt må få fuld kundskab om Guds vilje”

Det er jo fantastisk! Paulus beder om, at vi må få al visdom, al åndelig indsigt, og fuld kundskab om Guds vilje. Det er da helt vildt! Tænk, at det er muligt? AL visdom, AL indsigt, AL kundskab!

Og når vi læser dette, søger vi det. Vi må have denne visdom, indsigt, og kundskab. Det er jo Guds vilje, at vi skal kende hans vilje.

Det er her, jeg undrer mig. Er det meningen med vore liv? Vi søger og vi søger, og for flere af os, hænder det, at vi får den opfattelse, at vi også har fundet – fundet al visdom, indsigt og kundskab.

Men hvorfor stiller vi ikke spørgsmål? Jeg kan da finde på et umådeligt relevant spørgsmål her. Man kunne for eksempel spørge:

HVORFOR?

Hvorfor i al verden skal vi have visdom, indsigt og kundskab?

Det er da et yderst relevant spørgsmål. Jeg er overbevist om, at vi går fuldstændig galt i byen, når vi tror, at visdom, indsigt, og kundskab om Guds vilje, er det mål, vi skal efterstræbe.

HVORFOR?

Jo, det står jo i næste sætning i brevet:

” så I kan leve, som Herren vil det, på alle måder ham til behag”

Fantastisk! Hvis vi får fat på indsigt, visdom, og kundskab, kan vi leve, som Herren vil det, og vi kan PÅ ALLE MÅDER leve Ham til behag.

Det ER da helt vildt! Det sigter vi efter, det efterstræber vi med al nidkærhed.

… men stadig … mangler der ikke noget? Jeg har en fornemmelse af, at mange kristne efterstræber det, vi her har læst, fordi Bibelen lærer os, at det er tiltænkt os af Gud.

… men stadig … Jeg synes der mangler noget. Vi må blive ved med at stille spørgsmål. Ja, det er sandt, at al indsigt, al visdom, al kundskab om Guds vilje ønsker Gud at tildele os, nemlig så vi kan leve efter Hans vilje og være ham til behag.

Men der mangler stadig et relevant spørgsmål, for vi er på ingen måde nået i nærheden af det liv, Gud ønsker for os. Det næste spørgsmål må være:

HVORDAN?

Hvordan kan jeg leve, som Gud vil det, Ham til behag?

Jo, det står faktisk i næste afsnit her:

” og bære frugt med alle gode gerninger, vokse i kundskab om Gud og styrkes med al kraft ved hans herlige magt til al udholdenhed og tålmodighed”

Det er jo DETTE, der er Guds vilje med mit liv; at bære frugt med alle gode gerninger, og at al udholdenhed og tålmodighed vokser sin vækst i mit liv.

Hvis jeg ikke var blevet ved med at spørge, så var jeg ikke nået til svaret på, hvordan jeg kan leve, som Herren vil det, til hans velbehag.

Hvor mange af os lever ikke hver eneste dag i den illusion, at målet med vore liv er at jage efter indsigt, visdom, og kundskab? Når vi kun hertil, har vi en undskyldning, når det viser sig, at vor tro og vort liv er uden frugt, tjeneste, og gerning, for det er jo indsigt, visdom, og kundskab, det handler om, er det ikke?.

Vi bilder os selv ind, at hvis vi søger og finder al visdom, al indsigt, og al kundskab, så lever vi, som Herren vil det, og til hans behag, men det er jo ikke sandt.

Indsigten, visdommen, og kundskaben er ikke målet, men alene midlet til at nå målet. Vort mål er en vækst af frugt i vore liv, en aktiv tjeneste med gode gerninger (som forud er lagt til rette for os).

Dette er jo forskellen på farisæismen og den frugtbare levende, arbejdende tjeneste.

Den, der søger visdom, indsigt, og kundskab i den fejlagtige tro, at dette vil føre til Guds velbehag, vil udvikle sig til en farisæer, en facebookkriger, en meningskæmper, en holdningstyran.

Den, der søger indsigt, visdom, og kundskab, for at lære Guds vilje at kende, så han kan bære levende frugt og leve et åndsfyldt, åndsledt, aktivt liv i gode gerninger, med brødre og søstres vellevned for øje, har nået til erkendelse af Guds egentlige vilje.

… men kun fordi vedkommende blev ved med at spørge.

Tænk på det samme fænomen i Efeserbrevet 4. Her står i vers 25:

” Den, der stjæler, må ikke mere stjæle”

Det er jo soleklart, det er logik for høns, selvfølgelig kan man ikke stjæle, når man er kristen. Men vent nu lidt. Hvis du stopper her, så vil du vel kun til at prædike moral? Hvad med at stille et relevant spørgsmål? Vi kunne for eksempel spørge:

HVORFOR?

Hvorfor må man, når man bliver kristen ikke længere stjæle? Er det kun fordi det er forkert? Næh, der hører skam mere med, og hvis du tror, at bare du lader være med at stjæle, så er din sjæl evigt velforvaret, så tager du fejl. Svaret på spørgsmålet står direkte videre i teksten:

” men skal tværtimod slide i det og selv frembringe noget godt med sine hænder”

Ah, okay, så der er en mening med tingene. Det handler altså ikke bare om, at jeg skal lade være med at stjæle, når jeg bliver en kristen. Der er altså en grund til, at jeg skal lade være. Guds vilje består i, at jeg skal begynde at bruge mine hænder til at arbejde.

Nu trænger endnu et spørgsmål sig på.

HVORFOR?

Hvorfor skal jeg egentlig arbejde. Jo, det får jeg svar på lige her:

” så han har noget at give af til den, der har behov for det”

Ah, okay. Det er altså i virkeligheden dette, der har betydning. Guds vilje for mig er ikke bare at jeg skal holde op med at stjæle. Det er at jeg skal holde op med at stjæle, og i stedet begynde at lave noget med mine hænder.

Men Guds vilje er ikke bare at jeg skal lave noget med mine hænder. Guds vilje med mit liv er dette ene, at jeg skal have noget at give til den, der har behov. Dette er det væsentlige, at jeg har noget at give, og at jeg giver.

Får jeg ikke stillet disse spørgsmål, og når jeg ikke hertil i teksten, så når jeg i virkeligheden ikke til det egentlige, det væsentlige. Jeg når aldrig til livet i Guds fuldkomne vilje.

Tænk på, hvor mange kristne, der tror, at det væsentlige her er, at du ikke må stjæle. Men om du så aldrig nogensinde stjæler, efter du er blevet en kristen, så er du ikke nået ind til Guds fuldkomne vilje.

Den når du aldrig, før den dag, du stopper med at stjæle, så du kan begynde at lave ting med dine hænder, så du har noget at give til den trængende – og giver!

Først her oplever du at leve til Guds behag.

Og Paulus fortætter til efeserne:

” Intet råddent ord må udgå af jeres mund”

Okay, det har vi styr på. Vi skal ikke bande, og vi skal ikke tale sjofelt.

Men dette er jo ikke målet overhovedet. Vi er nødt til at stille spørgsmålet:

HVORFOR?

Så du kan tale … ”kun et godt ord til nødvendig opbyggelse, så det kan blive til velsignelse for dem, der hører det”

Du lever altså ikke i Guds fuldkomne vilje, når du holder op med at bande og tale sjofelt. Der er en grund til, at du skal stoppe med dette, nemlig så du så kan komme i gang med at tale til opbyggelse og velsignelse.

Og næste:

” Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab”

HVORFOR?

Så I kan være … ”gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus”

Om du så har lagt al bitterhed og hidsighed og vrede og ondskab fra dig, så er du ikke nødvendigvis i Guds vilje af den grund.

Du træder først ind i Guds vilje i det øjeblik, du begynder at vise godhed og barmhjertighed mod dine medmennesker (i praksis, ikke i gode tanker).

Der er altså en grund til at du ikke skal være bitter, hidsig og ondskabsfuld, nemlig den, at du skal være god, barmhjertig og tilgivende.

Osv osv osv

Og nu siger, du (til de få, eller den ene, der er nået så langt som dette i stykket); Hold da fast, så langt et tekststykke for noget så simpelt?

Ja, og jeg tror dette er væsentligt, for jeg tror der er mange kristne, som lever på første linje i alle tekster, de læser i Bibelen, og aldrig når ind til selve kernen i Guds vilje med deres liv, fordi de ikke stiller spørgsmål, spørgsmål, spørgsmål.

Lad os ikke bedrage os selv ..!

Comments are closed.